Søgemaskineoptimering er en virkelig jungle, hvor der er mange typer af aktører, der lover guld og grønne skove i form af større salg og mere trafik.
Den højere trafik konverterer imidlertid kun til en bedre bundlinie, hvis indholdet på dit site og dine tilbud er relevante for de potentielle kunder, der kommer ind på sitet.
SEO skal derfor være en integreret del af en overordnet kommunikationsstrategi, således at man faktisk får noget ud af den trafik, der kommer ind på sitet.
Helt grundlæggende er det at skabe genbesøg, og fastholde relationen til kunden, idet det i fremtiden vil blive vanskeligere og dyrere at skabe den initiale kontakt. Mere segmenterede medier, brugernes egen udvælgelse af medieindhold vil alt andet lige betyde højere kontaktpriser, men også mere målrettede kontaktflader, hvor man lettere kan skabe relevans.
Så SEO uden en god integreret kommunikationsstrategi er en meget kortsigtet løsning, hvor det muligvis varmer lidt på sitetrafikken i begyndelsen.
Er SEO en del af din kommunikationsstrategi?
{ Comments on this entry are closed }


