Finanskrisen begynder nu for alvor at ramme det danske mediamarked, og det ser ud som om effekterne er større end man på forhånd kunne have frygtet.
Aviser og margasiner
Print er som forventet blevet ramt hårdest af finanskrisen, og tilbagegangen ligger i enkelte tilfælde oppe på 40-50% set i forhold til 2008.
Det hele skyldes ikke finanskrisen, men også den underliggende tendens, hvor annoncørerne skifter fra print til online.
Det er åbenlyst at en tilbagegang af denne størrelsesorden vil få meget alvorlige konsekvenser for økonomien hos de enkelte udgivere. Det er derfor vores forventning, at der vil ske en del lukninger af magasiner og aviser allerede inden udgangen af 2009.
Priserne må på basis af ovenstående komme i frit fald hen over sommeren, idet print på en eller anden måde må søge at bremse den negative spiral.
TV
TV2 er imidlertid i dyb krise, og med en markedstilbagegang på 15-25% allerede på nuværende tidspunkt i krisen, så kan finanskrisen få fatale konsekvenser for genrejsningen af TV2.
De fleste afventer pt. hvordan krisen udvikler sig, og imens daler TRP-priserne i takt med at stationerne ikke kan få solgt deres inventory.
Det er vores forventning at krisen forsætter og ikke har nået bunden endnu, og derfor vil der være faldende priser minimum frem til efteråret. Der bør givet efterspørgslen og tidspunktet for kampagnen kunne realiseres priser, der ligger 10-20% under niveauet i 2008.
Online
Selv online kan mærke krisen, men den underliggende vækst holder hånden under markedet. Mange annoncører vælger målbare medier i krisetider og det kan være med til at holde online væk fra dybrøde væksttal.
Det er imidlertid vores vurdering at prisene på online annoncering også vil falde i 2009, omend faldet vil blive mere moderat end på TV og print.
Take Away:
- Vi forventer store tilpasninger i printmarkedet.
- Vi forventer prisfald på 10-20% på TV hen over året.
- Vi forventer at online vil opleve en mindre tilbagegang.
- Priserne er på vej ned – vent hvis du kan.



Det er ikke længere muligt at kommentere denne artikel.